Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Target
Bestil billet(ter)

Biblio Bio 19

Den første torsdag i hver måned vises der film kl. 19.00. Repertoiret er kunstneriske film, film fra eksotiske filmlande, nye såvel som gamle klassikere og film der ikke tidligere er har været vist i den lokale biograf.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.

Biblio Bio og FN’s 17 verdensmål.

Slagelse Bibliotekerne & Borgerservice sætter dette efterår fokus på FN’s 17 verdensmål. Dette markerer Biblio Bio ved at vise en filmatisering af den amerikanske forfatter Cormac McCarthy post-apokalyptisk roman fra 2006. Vinderen af den store amerikanske bogpris Pulitzer Prize i 2007 for bedste roman.

En unavngiven katastrofe har ramt verden og civilisationen er ophørt. Himlen er mørk, kulden bidende og sneen, der falder, grå. En far (spillet af Viggo Mortensen) og hans søn er på en desperat flugt gennem et ødelagt og nådesløst Amerika, hvor bevæbnede bander plyndrer og den frygtede kannibalisme breder sig i kampen for overlevelse. I oppakningen har de en pistol med to skud tilbage - én kugle til hver, hvis det bliver nødvendigt...
Filmen deltog i hovedkonkurrencen ved Venice Film Festival i 2009.

Instruktør John Hillcoat

USA 2009

Spilletid: ca. 110 minutter