Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Bestil billet(ter)

Biblio Bio

Biblio Bio viser film om eftermiddagen kl. 14.00 den fjerde torsdag i måneden. I samarbejde med Ældre Sagen i Slagelse viser vi film der appellerer til det brede publikum.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.
Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.

Biblio Bio viser Hollywood klassiker med Humphrey Bogart

Marts måneds eftermiddagsfilm blev nomineret til hele 7 Oscars i 1955 – herunder for Bedste film og Bedste skuespiller.

Filmen, der i dag betragtes som en klassiker, handler om den ustabile kaptajn Queeg (spillet af Humphrey Bogart) og hans tumultagtige kommando over en gammel minestryger og dens hårdtprøvede besætning.
Under dramatiske slag i høj sø under 2. Verdenskrig presser kaptajn Queegs disciplinære lederskab hans mandskab og hans vellidte næstkommanderende Lt. Maryk til bristepunktet. Queeg afgiver en række tvivlsomme ordrer, og Maryk konfronterer ham efter en befaling om, at skibet skal sætte kurs direkte mod en livsfarlig tyfon. Maryk fritager Queeg fra kommandoen i henhold til flådens regelsæt og tvinger derved besætningen til at begå mytteri. Da de vender tilbage fra deres togt, bliver Maryk stillet for krigsretten, og det bliver starten på en anspændt retssag, der afslører, hvordan det rent faktisk står til med Queeg.
Humphrey Bogart, som blev Oscar-nomineret for sin rolle, leverer en forrygende præstation som den systematisk nedbrudte kaptajn.

Instruktør Edward Dmytryk - USA, 1954
Spilletid ca. 120 minutter

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.