Om dette arrangement

Tid
(Hele åbningstiden)
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Udstillinger

Hvis krigen kommer – en udstilling om livet i Danmark under den Kolde Krig

06.11.18
I et halvt århundrede prægede den kolde krig millioner af menneskers liv og hverdag. Der var atomkapløb, Sovjetiske krigsskibe i Storebælt og spioner fra både øst og vest i landet.

Den danske regering byggede atombunkere, udtænkte totalforsvaret og lagde planer for beskyttelsen af civilbefolkningen i tilfælde af invasion fra øst. Befolkningen modtog folderen ”Hvis krigen kommer” i deres postkasse og her var der en udførlig vejledning i, hvordan de kunne bygge deres eget beskyttelsesrum i kælderen.

I lange perioder gik mange mennesker rundt med en knugende fornemmelse i maven og var bange for at lige om lidt, vil verden gå under i en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest – med Danmark lige i midten.

Samtidig med at de internationale spændinger var på grænsen til at udløse en verdensomspændende ragnarok, var Danmark ved at udvikle sig til et moderne velfærdssamfund med bl.a. et velfungerende sundhedsvæsen og gratis uddannelse til alle. Den nationale økonomi var i vækst, og materielle goder såsom TV og køleskabe fandt vej ind i flere og flere husholdninger.

I udstilling ”Hvis krigen kommer” kan du dykke ned i den kolde krig – både internationalt, nationalt og helt lokalt, du kan få en forsmag på et privat beskyttelsesrum, og du kan gå på oplevelse i en nødhjælpspakke fra den kolde krig.

Rigtig god fornøjelse!!!