Om dette arrangement

Tid
(Hele åbningstiden)
Target

100 års film

Ser du lige så mange film, som vi gør? Hvad er den bedste film du har set? Og har du nogensinde tænkt over, hvornår der kom lyd på filmene? Og farve? På Slagelse Bibliotek kan du fra mandag den 27. maj besøge udstillingen ”100 års film” og gå på opdagelse i filmmediets udvikling.
Udstillingen starter med de tidligste stumfilm i slutningen af 1800-tallet, hvor stort set alle film var nyskabende, fordi filmmagerne - med stor opfindsomhed og risikovillighed - kastede sig ud i alle former for filmtekniske eksperimenter.
Den bevæger sig over den dystre, sexede stemning i 40’ernes Film Noir kriminaldramaer, forbi 1960’ernes musicals, folkekomedier og lystspil, og den slutter med den store internationale filmsucces, som det danske filmkoncept dogme95 blev.
Udstillingen præsenterer de mest banebrydende filmgenrer gennem tiderne og dykker ned i den filmtekniske udvikling.