For børn

Sommerbogen 2017

16.06.17
Sommerbogen er en læsekonkurrence for 7-14-årige. Det gælder om at læse og anmelde en masse bøger i løbet af sommerferien - og måske bliver du den heldige vinder af en IPad Mini og en masse fede bøger.

Fra den 16. juni til og med den 26. august kan du uploade dine anmeldelser på biblo.dk og deltage i konkurrencen om en af hovedpræmierne. Vinderne af hovedpræmierne får hver en iPad Mini og en masse fede bøger.

Biblo finder en vinder i hver af de følgende kategorier blandt alle der har anmeldt mindst tre bøger:
Bedste anmeldelse på skrift (7-10 år)
Bedste anmeldelse på skrift (11-14 år)
Bedste videoanmeldelse (7-10 år)
Bedste videoanmeldelse (11-14 år)
Den heldige (lodtrækning blandt alle, der har anmeldt mindst tre bøger)

Udover hovedpræmierne er der også bogpræmier hver dag under Sommerbogen - og når du har anmeldt tre bøger kan du udskrive dit læsebevis og komme ned på Korsør, Skælskør eller Slagelse Bibliotek og få en gratis bog.

Sådan deltager du:
For at deltage skal du anmelde mindst tre bøger på biblo.dk. (Hvis du ikke allerede er bruger, skal du oprettes med dit unilogin.)
Derefter skal du finde bogen du gerne vil anmelde på biblo.dk og skrive en anmeldelse. Øverst til højre på siden kan du søge efter den bog, du gerne vil anmelde.
Herefter kan du klikke på ’Lav en anmeldelse’.

Du bestemmer selv, om du vil skrive anmeldelsen som en tekst eller om du vil uploade en video. Hvis du gerne vil lave en videoanmeldelse, skal du have videoen klar, inden du går ind på biblo.dk for at anmelde den.

Husk at begrunde din mening om bogen i din anmeldelse – og husk også altid at give bogen stjerner.