Om dette arrangement

Tid
12:00
Target
Bestil billet(ter)

Readathon - For de 13-18 årige

Slagelse Bibliotek slår for tredje år dørene op for et vaskeægte læsemarathon – også kaldet Readathon! Det betyder ganske enkelt, at biblioteket indbyder til 24-timers non-stop læsning! Readathon er et internationalt fænomen, der har været brugt verden over af blandt andet skoler og læsegrupper.

Det hele starter kl. 12 d. 15. oktober med lidt frokost og forsætter de næste 24 timer. I de 24 timer er der fokus på bøger og læsning. Readathon henvender sig til unge i alderen 13-18 år. Man behøver hverken være læsehest eller bogorm for at deltage. Der kræves blot en naturlig nysgerrighed og læselyst. Det er valgfrit, om man læser en ”rigtig” bog, en e-bog fra e-reolen eller bruger ørerne til en lydbog. Det er heller ikke et krav, at man kan holde sig vågen alle 24 timer, og der vil løbende være sjove aktiviteter for at holde læserne friske.

Biblioteket sørger naturligvis for forplejning under hele arrangementet, ligesom der vil være frugt/snacks samt nogle små konkurrencer for at holde humøret højt. Der bliver lagt op til et spændende døgn fuldt af hygge og læsekærlighed. Deltagerne skal egentlig blot medbringe sovepose, pude, godt humør og masser af læselyst.