Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Julenissen Nellie og Polardyrene // Online julefortælling

Læn dig godt tilbage i sofaen og nyd en online julefortælling af julenissen Nellie.

Julenissen Nellie glæder sig til jul og har ét særligt ønske. For at være sikker på, at ønsket går i opfyldelse, drager hun afsted mod det kolde nord for at finde Julemanden. Men rejsen er lang og hård, og det er svært at finde vej. Heldigvis møder hun forskellige polardyr - rensdyr, sneugle, isbjørn, snehare og en sød sæl, der hjælper hende over den kolde is.

- Men hvad er det mærkelige væsen under isen – er det farligt? 
- Når Nellie at besøge Julemanden og få hendes ønske opfyldt inden Juleaften?

Julenissen Nellie, fra børneteatret Mitzie Storytelling, leverer legende og indlevende fortælling med hånddukker, hvor børnene er medfortællere.  
Før og efter fortællingen kan børnene tegne deres juleønsker på børnebiblioteket og låne bøger om polardyr.

Julenissen Nellie inviterer børn og forældre til ”Det Kolde Nord” gennem online fortælling på møderummet Webex. Når du har tilmeldt dig med din email, får du den 18. december en mail med Webex-link og en guide til, hvordan det fungerer. Det eneste du skal have er en computer med webkamera og mikrofon. Kl.10:30 er der ”ønske-leg” hvor børnene kan tegne det, de ønsker sig til jul og i det nye år (medbring selv tegnegrej). Kl.11 og de næste 45 min er der fortælling, hvorefter børnene kan stille spørgsmål til Nellie.

 

Nellie og alle polardyrene glæder sig til at møde Jer online til hyggelig fortælling fra det ”Det Kolde Nord”!      

For børn fra 4 år og op. 

Tags