Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

LIVETALK // Viden om psykoser med PsykInfo

Hvad er en psykose egentlig? Hvilke tegn skal man holde øje med og hvordan får man hjælp?

Psykose er en tilstand, hvor opfattelsen af virkeligheden ændres og man kan få kaotiske tanker, ændret adfærd og hallucinationer. Det er ofte unge i alderen 15-25 år, der får en psykose for første gang.

Før en psykose udvikler sig helt, er der ofte noget, der ikke er, som det plejer. Måske får man en trang til at isolere sig eller man ser, hører eller mærker ting, andre ikke gør. Det kan også være, man bytter om på dag og nat eller føler en tiltagende tristhed. Der er flere tegn på en begyndende psykose, som det er vigtigt at reagere på. En hurtig behandling kan nemlig i mange tilfælde helbrede en psykose og øger markant chancerne for at blive rask. Hvis man går længe med en psykose uden at få behandling, kan psykosen udvikle sig til svære psykiske sygdomme.

I denne livetalk gør en medarbejder fra TOP (Enhed for tidlig opsporing af psykose) os klogere på, hvilke tidlige tegn man skal være opmærksom på, samt hvor og hvordan man får hjælp.

Vi får også en personlig vinkel, når to EN AF OS ambassadører fortæller om, hvordan de har oplevet en psykose hhv. på egen krop og som pårørende.

Arrangementet er et samarbejde med PsykInfo og du kan se det via. Facebook; https://www.facebook.com/events/218045096647243

 

Tags