Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:50
Target
Bestil billet(ter)

Teater for de 6-99årige

Forrygende teaterforestilling med teatergruppen De Røde Heste og deres finurlige forestilling "Skønhedsmaskinen".
Hver tiende minut åbnes op for forestillingen, hvor Claus Mandøe fra teater De Røde Heste, på blot syv minutter kobler universets tilblivelse sammen med vores allesammens fødsel i et lille gakket og lunt dukkespil universets. Det er en løjerlig lille forestilling, der vil give alle et lille saligt smil om munden og en pudsig undren indeni. For øh, hvad var det lige der skete derinde?
Derinde er et lille teatertelt, hvor der kun er plads til 8 publikummer af gangen, der sidder på små bænke og kan nyde det Storm P-lignende dukketeater. Her kan publikum se de mange tandhjul, som forbinder alle delene – og de kan se ind i hjertet, der spiller en central rolle. For hjertet viser sig at komme til at hænge sammen med historiens titel og skønhedsmaskine-idéen: At fortælle 'en historie om altings skabelse - og om,
hvordan DU fik så smukke øjne'.
Det er en forestilling, der giver pokker i både præcision i religiøse og videnskabelige vinkler. De to ting mikses antiautoritært i en fortælling, hvor Gud keder sig og bliver endnu mere vred, da ingen hører hans råb, hvorfor han – i et Big Bang – skaber alt på én gang. Det er en forestilling, der giver en helt ny vinkel på det kendte eventyr om Askepot og når vi efter 7,5 minutter kommer ud har vi – udover smil på læben – fået et lille individuelt bevis på at skønhedskuren lykkedes.
Det er en forestilling med masser af forelskelse og kærlighed og det falder lige i tråd med bibliotekets tema om bryllup.
Hvis du skal med, så du bestille billet til lige præcist det tidspunkt du ønsker at komme og lære hvorfor du fik så smukke øjne. Det første tidspunkt er kl. 19 og herefter hvert tiende minut indtil kl. 20.50. Forestillingen vises udenfor biblioteket, hvis vejret tillader. 
Bibliotekets bidrag til Kulturel Folkefest i Skælskør.