Blomst og sommerfugl

Om dette arrangement

Tid
12:30 - 17:00
Pris
Gratis
Target

Gratis blomsterfrø

Du kan hjælpe biodiversiteten på vej ved at hente en pose med frø af vilde danske blomster til haven – helt gratis.

Du kan få mere end en bog med hjem, hvis de går på biblioteket onsdag den 1. juni. Den dag mellem kl. 12.30 og 17.00 kan borgere få en gratis pose blomsterfrø med hjem sammen med bøgerne. Det er Slagelse Kommunes Naturforum – et udvalg bestående af foreninger indenfor naturområdet – som efter succesen med at dele gratis buske ud har besluttet at afsætte midler til gratis blomsterfrø, som folk kan så hjemme og dermed være med til gøre noget godt for biodiversiteten i Slagelse Kommune.

Der er i alt 600 frøposer, og hvis man sår dem hjemme i haven, får man en plæne fyldt med vilde blomster i mange forskellige farver og størrelser. Frøposerne indeholder engblanding med 28 forskellige vilde danske blomster, bl.a. gul snerre, blåklokke, blåhat, tjærenellike, trævlekrone, hulkravet kodriver m.fl. Planter, som normalt vokser vildt på enge og overdrev.

Frøposerne indeholder 25 gram hver, som er nok til et areal på ca. 15 m2, og der medfølger også en såningsvejledning. Poserne kan hentes på bibliotekerne i Slagelse, Korsør og Skælskør onsdag den 1. juni mellem kl. 12.30 og 17.00. Poserne deles ud efter først til mølleprincippet. Der kan hentes én pose pr. husstand.

Lokalråd og Landsbyråd kan hver afhente hver to poser til fællesarealer. Projektet er en del af indsatsen for mere biodiversitet, som er en del af Slagelse Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Læs mere om indsatsen for biodiversitet på www.slagelse.dk/biodiversitet

Materialer

GennemseGennemse
  • Bog

Vilde blomster i haven : en magnet til masser af liv

Af Lise Gartmann (2021)
Fotografisk billedværk. I tekst og billeder gemmengås vilde blomster som egner sig til at indgå i forskellige haver, ...
Læs mere
Lene Beier: Vildere have GennemseGennemse
  • Bog

Vildere have

Af Lene Beier (2022)
Ønsker du dig også, at din have har flere insekter? Måske er en vildere have svaret! Her præsenteres vilde haver i he...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Vilde haver : 7 tiltag der giver mere natur i haven

Af Ditte Dahl Lisbjerg (2019)
Inspiration og konkrete råd til hvordan man kan skabe mere biodiversitet i haven og derved understøtte et rigt og var...
Læs mere