Om dette arrangement

Tid
18:00 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

De Dødes Nat - Det hjemsøgte bibliotek

Biblioteket er hjemsøgt af onde ånder - Kan du hjælpe os med at fordrive dem?

I gamle dage blev alle begravet på kirkegården i den hellige, indviede jord. Eller måske ikke alle? For sagnet fortæller, at et sted uden for kirkegårdens mure blev alle dem begravet, som kirken ikke ville have noget med at gøre. Det var de allerværste slyngler, røvere og mordere. Så ondskabsfulde og frygtelige, at de bare blev kastet ned i en kold, mørk grav. En grav, hvor deres sjæle ikke kunne finde evig hvile. Deres ånder hjemsøger derfor stedet, som er lige præcis der, hvor biblioteket ligger i dag!

Bibliotekets personale har derfor i årevis undgået bibliotekets mørke kælder. Især om aftenen! Der lyder mærlige bankelyde og stemmer. Der sker pludselige skift i temperaturen. Lysene blinker, og man kan ane mørke skikkelser i kælderens afkroge. Er biblioteket hjemsøgt af onde ånder? Hvad venter i kælderens dyb?

Biblioteket er hjemsøgt af onde ånder, og vi har derfor brug for din hjælp til jage dem bort. Er du modig nok til at gå ned i Rædselskælderen? HVis ja, så åbner vi dørene fredag den 28. oktober kl. 18. Aldersgrænsen er 12 år.

I stueetagen på biblioteket vil der også være en hel masse aktiviteter for de mindre børn, som krea-værksteder, spøgelseslabyrint og selfievæg.

Læs mere om de mange andre hårrejsende arrangementer til De Dødes Nat på www.dedødesnat.dk facebook.com/dedoedesnat eller HER