Om dette arrangement

Tid
17:00 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

De dødes nat

TØR DU? Mørket sænker sig over byen. Porten mellem de dødes og de levendes verden er åben. Mørkets magter er løs. Velkommen til De Dødes Nat.

De Dødes Nat er en markering af Allehelgensaften – en aften hvor mørkets skabninger slippes løs for at sprede gys, gru og rædsel og for at håne de helgener og afdøde, der mindes på netop denne aften. En aften hvor mørket lægger sig tungt over Slagelse by, og forvandler den til et skræmmende rædselsunivers fyldt med gysende oplevelser for hele familien.

Besøg blandt andet Skræk-O-teket og gå en tur i Rædselskælderen. Hvem gemmer sig i de mørke gange? Måske du møder mørkets skabninger. Du mærker deres gustne, fugtige ånde, når de ånder dig i nakken. Du mærker kulden, som kommer snigende og det løber dig koldt ned af ryggen. De venter på dig i mørket – Hvis du tør…

Hvis det ikke er nok til at give svedige håndflader og hjertebanken, så læs mere om det hårrejsende program på dedødesnat.dk (nyt vindue)