Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
20 Kr
Target

Aflyst // Fortællerbanko for hele familien

Har du hang til både banko og gode historier, så må du ikke gå glip af FortællerBanko!

Tag familien med, når forfatter og lærer Jesper Manniche læser højt af den underholdende bog Samlede ækle æventyr af Rune T. Kidde. Mens du lytter til Jespers gode fortællerstemme, skal du, hver gang du hører et ord, der optræder på din bankoplade, krydse ordet af – indtil du (eller en af de andre heldige spillere) højt og klart råber BANKO! FortællerBanko er altså som almindelig banko, tallene er blot skiftet ud med ord.

For at gøre alle helt parate til den store bankodyst, vil Jesper sørge for, at vi bliver varmet op før kampen, med en sjov historie!

Vi spiller både rækker og hele pladen fuld, og der er fine præmier og sidegevinster, som traditionen foreskriver. Hele familien er velkommen – men vi anbefaler, at børnene minimum er fyldt 6 år.

Der vil i løbet af formiddagen også være tid til en lille pause, hvor der kan nydes et velfortjent stykke bankokage.

Billetter koster 20 kroner, inkl. bankoplader, kaffe/te, saftevand og kage.

Pris
20