Klik her for at gå til Kommunens hjemmeside
   
Kommunalt Arkivudvalg

Formålet med at have et kommunalt arkivudvalg i Slagelse Kommune er at øge kendskabet til arkivering i kommunens forskellige centre, afdelinger og institutioner.

Det kommunale arkivudvalg er sammensat af følgende medlemmer:

Bibliotekschef (formand)
Stadsarkivar
Lokalarkivarer for Slagelse, Korsør og Skælskør lokalarkiver
Et medlem fra ledelsessekretariatet
En ESDH-ansvarlig
samt et antal medlemmer fra de fire direktørområder.

Samtlige medlemmer skal have kompetence til at udtale sig inden for sit område.

I det kommunale arkivudvalg skal alle større og principielle spørgsmål diskuteres, og de enkelte medlemmer i udvalget skal klædes på til at kunne vejlede egne kolleger i væsentlige arkivforhold både for så vidt angår papir og elektronisk arkivering.

De enkelte medlemmer vil således blive bedre rustet til at sikre overholdelse af gældende love og regler, og de vil få en større forståelse for, at deres arbejde også har betydning for eftertiden.

 
SØGNING
 
 
Slagelse Bibliotekerne | Stenstuegade 3 | 4200 Slagelse | Tlf.: 5857 5757 | bibliotek@slagelse.dk