Klik her for at gå til Kommunens hjemmeside
   
Velkommen på børnebiblioteket!
Sådan cirka så virkeligheden ud lige omkring 1975. Her udlånes kun bøger, og bøderne er høje ved for sen aflevering.
Børnebiblioteket sidder ikke altid indenfor og støver til.
 

Engang for læææænge siden var børnebiblioteket et af de kedeligste steder på denne jord. Det var befolket af triste mænd og kvinder med fodformede sko, grimme briller og knold i nakken.

I dag er børnebiblioteket en helt anderledes fed og langt sjovere oplevelse. Her er liv og glade dage og masser af aktiviteter og arrangementer - hele året rundt. Vi gør vores bedste for at skaffe de nyeste film, bøger og spil, så du kan låne dem med hjem. Vi er altid klar til at hjælpe dig med at finde lige det, du søger. Og vi synes, det er skønt, når du spør'. Vi gør vores bedste for, at netop du kan få én på opleveren - og så er det tilmed helt gratis.  

Børnebiblioteket på nettet

Prøv det sjove landsdækkende børnesite for 'tweens' pallesgavebod.dk og bliv oprettet som bruger derinde.

Her kan du tjekke nye bøger, spil, film, læse anmeldelser, deltage i konkurrencer og spil, se vilde filmklip og en masse andet. Du kan også søge og reservere materialer fra dit lokale bibliotek, hvis du er indmeldt som låner. Kik også ind på Slagelse Bibliotekernes side på Palle og læs om kommende arrangementer for tweens.

Du kan hente et gratis bogmærke på biblioteket med alle Palle-figurerne og følge med i bibliotekets forskellige Palle-arrangementer og udstillinger.

 
SØGNING
ALLE ARRANGEMENTER
 
 
Slagelse Bibliotekerne | Stenstuegade 3 | 4200 Slagelse | Tlf.: 5857 5757 | bibliotek@slagelse.dk