Du skal da være med i Biblioteksklubben, skal du ikke?
Hvorfor skal jeg det?
Fordi du godt kan lide dit bibliotek – og vi kan lide dig!
Men hvad er biblioteksklubben?
Biblioteksklubben er en klub for alle der bruger Slagelse Bibliotekerne, og som gerne vil opleve noget sammen med andre – og som gerne vil have endnu mere ud af at bruge biblioteket.
Jamen hvad kan jeg da få?
Du får for eksempel:
Tilbud om særlige arrangementer og udflugter for klubmedlemmer
Et nyhedsbrev ca. hver fjerde uge
Mulighed for at trække på bibliotekets ressourcer på nye måder
Invitation til brunch- eller frikadellemøder, hvor vi taler klub, bibliotek, ønsker og gode ideer
Socialt samvær
Rabat på bibliotekets betalingsarrangementer
Et tættere forhold til dit bibliotek – og til de andre der bruger det
- og vi arbejder på flere fordele, tiltag, rabatter…
Hvad er et frikadellemøde?
Hæ. Det er et medlemsmøde, der starter ved spisetid. Vi gider ikke gå til møder, når vi først er kommet hjem, har lavet mad og har spist. Så frikadellemøder er rigtig smarte, man slipper for at lave mad, for man starter nemlig mødet med at spise sammen. Man kommer også tidligt hjem, for mødet starter ved spisetid, i stedet for klokken 19 eller 19.30.
Hvem kan blive medlem?
Alle der er meldt ind på Slagelse Bibliotekerne, kan blive medlem. Du skal også have en mail-adresse for at kunne modtage nyhedsbrevene.
Er det dyrt?
Det er gratis at være medlem.
Nogle af udflugterne koster lidt, men de er billigere end hvis man ville tage af sted alene.
Før jeg spørger hvordan jeg bliver medlem, må jeg lige spørge hvorfor I starter klubben?
Først og fremmest vil vi gerne i tæt kontakt med vores kunder på en ny måde. Verden udvikler sig hele tiden, og det gør bibliotekerne også. Vi vil gerne udvikle os i takt med vores kunder, derfor vil vi via klubben prøve et få et tættere forhold og mere dialog.
Vi vil også gerne tilbyde mere direkte og personlig betjening og gøre opmærksom på vores services på nye måder.
Og så vil vi gerne skabe rammer for at vores kunder kan mødes, ansigt til ansigt,
Hvornår sker der så noget?
Det først nyhedsbrev vil dumpe ind i din postkasse inden for en måned
På gensyn i Biblioteksklubben!
Kirsten Kildegaard Rasmussen - Birgitte Bokelund - Inge Hansen - Jørgen Laustsen - Mai-Britt Kelstrup
Tilmeld dig her